En uskøn omgang eksperimenterende dødsmetal
Man må sige at Azure Emote skiller sig ud fra mængden af dødsmetalbands. For skønt grundessensen af musikken på "The Gravity Of Impermanence" er baseret i det ekstremmetalliske, så er der indtil flere uortodokse elementer, der er tilføjet sangene. Eksempelvis brugen a opera-agtig kvindevokal, violin og saxofon, der blandes med oldschool dødsmetal og blastbeats, gør næsten "The Gravity Of Impermanence" til et avantgarde værk. Og det er bestemt med til at få Azure Emote til at skille sig ud fra mængden, men på den anden side kan man måske stille sig spørgsmålet om der ikke er en grund til at mange andre bands ikke har kastet sig ud i denne type eksperimenter. For eksperimenter er netop hvad mange af sangene får karakter af, og skønt det er fedt med musikalsk adspredelse skal der jo også gerne være mening med galskaben.
Dertil synes jeg at sangene på "The Gravity Of Impermanence" er for usammenhængende til tilnærmelsesvis at kalde eksperimenterne for en succes. Dette skyldes blandt andet at sangene i deres grundsubstans ikke fænger, da riffsene og growls ikke er noget specielt. Derimod virker det som om det handler om at krydre hver sang med så mange ideer og finesser som overhovedet muligt uden at have nogen struktur – dette er vel næsten også en forudsætning for det avantgarde udtryk som Azure Emote har i musikken, men nu altså ikke noget der falder i denne anmelders smag. Det gør også at man som lytter synes at sangene nogle gange lyder, som om at de er et påskud for at alle medlemmerne i bandet kan fremvise deres tekniske kunnen på deres instrument og at målet ikke er at skrive en fed sang.
Når man så forsøger sig ud i kvindesang, violin (bl.a. "Marching Forth" and "Carpe Diem") eller saxofon (eksempelvis " The Living Spiral") smider man nogle ekstra lydlag ovenpå noget som i forvejen ikke er helt sammenhængende, hvilket blot gør sangene endnu mere kaotiske, fordi der pludselig er pænt mange elementer, der aldrig rigtig fusionerer. Og det er netop ved fusionen af de forskellige elementer, at Azure Emote fejler i stor stil. Ja, det er måske noget man kan undskylde som et biprodukt ved den avantgarde tilgang, men det ændrer nu ikke ved at denne anmelder ikke finder slutresultatet specielt vellykket.
Der er klart nogle spændende tankegange ved de eksperimenter, der er på "The Gravity Of Impermanence", men det virker som om det kun er for de indviede og at det er forudsætning for at fange det spændende ved Azure Emote.
