Ral

Det var ikke mange, der dukkede op for at høre Ral. Salen i Studenterhuset var larmende tom, og jeg må da også indrømme, at mit eget kendskab til bandet var meget lille. Et par minutter over kl. 21 trådte trioen forsigtigt ind på scenen, og uden nogen form for introduktion satte de gang i første nummer ”Horse Shades”. Drengene spiller en form for Soundgarden-inspireret grunge, og det lød egentlig ganske tilforladeligt. Trommerne var groovy og energiske, riffene fine, og vokalen var pæn – om end en kende anonym. Det samme kan siges om de seks sange, vi fik lov at høre denne aften. Numrene lød fine, men manglede simpelthen noget mere gennemslagskraft og ørehængerkvalitet, som kan sætte gang i et live publikum. Folk stod nemlig utrolig stille, holdt sig flere meter væk fra scenen, og Ral fik aldrig sat gang i løjerne. Der var næsten ingen interaktion mellem band og publikum – udover et kort ”Hej Aalborg” – og drengenes optræden var faktisk lidt for pænog upersonlig. Efter cirka 25 minutter forlod bandet scenen, og vi kunne se tilbage på en jævn koncert uden alt for mange udsving. Ral leverede musikken, men ikke festen. 

Sætliste
Horse Shades
Peculiar Julia
A Fool’s Errand
King of Poor Moments
Pudding and Pills
The Danish Paradox

5/10

I'll Be Damned

Efter en kort pause var det tid til aftenens ene hovednavn: albumaktuelle I’ll Be Damned. Flere folk var kommet ind i varmen, og fremmødet var nu ganske godt. Bandet fik dog en temmelig sløj start med ”The Entire Universe”, der ikke rigtig fængede eller frigjorde nogen energi. Forsanger Stig Gamborg demonstrerede sin ”fuck alt”-attitude og smed mikrofonstativet i hovedet af publikum, men alligevel var det, som om sangen ikke egnede sig som åbningsnummer. Måske er den for langsom og slæbende – et eller andet fungerede i hvert fald ikke. Stemningen blev dog hurtigt vendt, da kvintetten fyrede op for næste nummer i sættet, ”You Are the Young” – et skarpskåret rocknummer, der fik folk til at hoppe og markerede sig som et af aftenens mange højdepunkter.

Aarhusianerne leverede en overbevisende optræden, og det er tydeligt, at de nu har spillet sammen i mange år. De ved, hvad hinandens næste move er, og har en blændende karisma; især Gamborg i front er ikke til at styre på en hel tønde land. Han farede rundt på scenen – og gulvet – og gav gerne publikum en sjov kommentar eller to. ”Argh, det kan da ikke passe, at Aalborg er bange for en mand i slips!”, lød det eksempelvis, da han syntes, at publikum stod lidt for langt væk.

Selvom lyden i Studenterhuset denne aften var til den skingre side, blev vi ubønhørligt ført gennem I’ll Be Damneds sætliste. Udover førnævnte ”You Are the Young” blev især ”A Hanging Job” leveret til ug, og som aftenen skred frem, blev præstationen mere og mere voldsom. Som næstsidste skæring fik vi ”Fever”, og Gamborgs hængerøv i de (meget) stramme bukser blev større, skjorten blev flået åben, og slipset slået helt ud af kurs. Stemningen var intens og blev kun overgået af afslutningsnummeret ”Pig Burner”, hvor Simon Olsen fra Baest kom og sang med.

Koncerten havde et par skønhedsfejl, men ikke nok til at stoppe de midtjyske herrer. Bandet leverede en hæsblæsende indsats, og jeg tøver ikke med at sige, at I’ll Be Damned er et af Danmarks dygtigste rockbands.

Sætliste
The Entire Universe
You Are the Young
Fuck the World (Be Happy)
A Hanging Job
Just Ain’t Right
Real Monsters
Keep Warm, Burn the Rich
People Who Hate People (Come Together)
Fever
Pig Burner

8/10

Baest

Fra ét par stramme jeans til mange flere; nu var tiden inde til mægtige Baest. Bandet rider på en bølge af succes, og de fem knægte blev da også modtaget som helte, da de trådte ind på scenen. Publikum hujede løs, og pludselig blev der meget trangt nede på gulvet. Efter uddelingen af et par skåler og smalltalk med publikum skød Baestet gang i ”Vortex”, og det hele gik bananas. Gulvet nærmest rystede, og hovederne vippede vildt. Desværre måtte bandet gøre holdt efter bare ét nummer, da trommerne ikke ville makke ret. Noget var galt med Sebastian Abildstens pedal, og der måtte lige bruges et par minutter på at løse problemet. Helt ordnet blev det dog aldrig, og trommerne fortsatte – desværre – med at drille hele showet igennem.

Hverken band eller publikum lod sig påvirke, og efter cirka 10 sekunder af sættes anden sang, ”Hecatomb”, var der gang i pitten. Folk teede sig tosset, og det samme gjorde Baest. Succesen fortsatte med ”Wormlord”, og frontmand Olsen opfordrede smilende til en wall of death. Folket foran scenen lystrede – hvem tør andet!? – og intensiteten steg et nøk.

Koncerten var – som det ofte er i selskab med Baest – en opvisning i ren galskab. ”Danse Macabre” tæskede ørerne, ”Marks of the Undead” fik alle til at gå amok, og ”Ego Te Absolvo” var ét stort kaos: Stig Gamborg rendte febrilsk rundt på scenen med et kamera, Simon Olsen sprang ned på gulvet, og Svend Karlssons gummiansigt så helt absurd ud.

Til sidst fik vi den formidable ”Crosswhore”, hvor I’ll Be Damneds ene guitarist, Kristian Sloth, spillede med. Det aarhusianske Baest er efterhånden nogle erfarne herrer, og de ved præcis, hvilke tricks der virker. Drengene trykkede speederen i bund og leverede en højspændt koncert, der dog til tider var en kende uorganiseret. 

Sætliste
Vortex
Hecatomb
Wormlord
Atra Mors
Danse Macabre
Marks of the Undead
Ego Te Absolvo
Crosswhore

8/10

Baest + I'll Be Damned

Da Baest havde takket af, skulle vi til aftenens særlige oplevelse. De to aarhusbands skal nemlig ikke bare co-headline ”Geder og forbandelser”-turnéen, men også spille sammen – på samme scene! Efter et par minutters guitargøgl, der gav Olsen tid til at trække vejret, trådte halvdelen af Baest og halvdelen af I’ll Be Damned på scenen. Det sammensmeltede band spillede ret tight, og det var tydeligt, at musikerne syntes, det var lige så sjovt, som publikum gjorde. Store smil fyldte alles ansigter, og det skizofrene lydbillede betog lytterne. 

Hvordan forener man egentlig bedst muligt Baest og I’ll Be Damned? Jo, man hiver en gammel Pantera-klassiker frem og giver den hele armen. Kort inde i sættet fik vi således ”I’m Broken”, og både Gamborg og Olsen lagde vokal til. Ingen kan stå stille til den sang, og stemningen var da også rigtig god. Undervejs i det relativt korte sæt byttede musikerne roller, og til sidst fik vi alle ti mand på scenen på samme tid! Seancen resulterede i et kæmpekaos – på den fede måde – men fremstod også temmelig rodet på den lydlige front. Alt i alt fik vi serveret en god håndfuld numre, de to superenergiske bands passede godt sammen, og publikum kunne trygt fortsætte ud i det aalborgensiske natteliv.

7/10