Black metal

Black Metal er en genre som opstod i 1980'erne, da den første bølge af bands tog heavy metal-genren til et mere ekstremt niveau. Det var bl.a. bands som Hellhammer fra Schweiz, Bathory fra Sverige og Venom fra England - Venom lagde desuden navn til genren, da de i 1982 udgav albummet "Black Metal".

Det musikalske udtryk blev mere ekstremt og mere rådt end før hørt, og teksterne var mørkere og omhandlede bl.a. satanisme. Venom's medlemmer tog ligeledes dækkenavne, "Cronos", "Mantas" og "Abaddon", noget som black metal stadig gør brug af idag.

Danske Mercyful Fate, med velkendte frontmand King Diamond, bidrog også til den første bølge af metal, særligt ved King Diamond's brug af corpsepaint. Corpsepaint, også kaldet ligsminke, er noget mange black metal bands, særligt i den anden bølge af genren, bruger. De maler ansigtet hvidt og sort omkring mund og øjne, ofte i diverse mønstre.

Den anden bølge af black metal opstod i Norge, hvor bands som Mayhem, Darkthrone og Burzum blev inspireret af den første bølge og definerede den black metal vi kender til idag. Hvor den første bølge af black metal var meget henne i noget rå thrash metal, blev genren nu mere atmosfærisk og teksterne omhandlede anti-kristendom og til tider paganisme.

Mayhem udgav i 1987 EP'en "Deathcrush", og skabte sig derved et navn i den norske undergrund, før de i 1994 udgav deres debutalbum, "De Mysteriis Dom Sathanas", som ses som et vigtigt album indenfor den anden bølge af black metal. I 1991 blev Mayhem's forsanger, som gik under kaldenavnet "Dead", fundet død i Mayhem's hus i Kråkstad, efter han havde skåret sine håndled med en kniv og skudt sig i hovedet med et haglgevær. Dead blev senere fundet af Mayhems guitarist, Euronymous, som tog et billede af hans lig - et billede som senere blev brugt til Mayhems bootleg "Dawn of the Black Hearts".

Euronymous har været en vigtig brik i udviklingen af black metal, det var bl.a. ham der introduceret "tremolo-picking", som har defineret genren idag. Euronymous havde desuden en pladebutik, "Helvete" i oslo hvor black metal musikere hang ud, i den såkaldter "inner circle". Det var også her snakken om kirkeafbrændinger begyndte, med Varg Vikernes, fra enmands-bandet Bruzum, som hovedmanden bag

I 1993 var Varg Vikernes for retten, tiltalt for kirkeafbrændinger og mordet på Mayhem's guitarist, Euronymous, som han havde haft stridigheder med, bl.a. gik der rygter om at Euronymous planlagde at slæbe Varg Vikernes ud i skoven og slå ham ihjel. Varg Vikernes blev dømt 21 år i fængsel, men fordi lovene er ændret siden blev han prøveløsladt i 2009 og har siden udgivet "Belus" i 2010, "Fallen" i 2011, "From the Depths of Darkness" i 2011 og "Umskiptar" i 2012.

Darkthrone er også et band der var væsentlige i den anden bølge af black metal, men trods for de var en del af "the inner circle", har ingen af dets medlemmer begået kriminelitet. For dem har musikken altid været det vigtige, og siden starten af deres karriere, hvor de spillede death metal, har de udgivet black metal klassikere og er nu gået over i en mere crust punket og speed metal tag på genren.

Siden black metallens start har genren udviklet sig meget, og der er bl.a. opstået subgenrer som Symphonic Black Metal med bands som Dimmu Borgir, Emperor, Depressive Black Metal med bands som Shining, Nyktalgia, Sterbend osv. Og genren er stadig i udviklen og nye bands tager hele tiden nye tag på genren, bl.a. i form af den nye black metal/shoegaze-bølge, den såkaldte cascadian black metal osv.

Black metal-anmeldelser (832)

Nekrokraft - Servants

Der er kraft i det døde!

8/10

Netherbird - Into the Vast Uncharted

Et must listen for enhver black-fan!

9/10

NettleCarrier - NettleCarrier

7/10

Nidhöggr - Ragnarök

Garvede kræfter samles omkring black metallens højbord …

8/10

Nidingr - Greatest Of Deceivers

Nyt blod fra det sorte land

7/10

Nifelheim - Envoy Of Lucifer

7/10

Nightbringer - Ego Dominus Tuus

En black metal-oplevelse så intens, kaotisk, smuk og storslået, at man kun kan lade sig overvælde!

10/10

Nightfall - Cassiopeia

8/10

Nine Covens - On The Coming of Darkness

4/10

Ninkharsag - Blood of Celestial Kings

Medrivende black metal fra Liverpool

8/10

Nocturnal Graves - ...From the Bloodline of Cain

Australian and antichrist!

8/10

Nocturnal Witch - A Thousand Pyres

Gumpetung, tysk toer

2/10

Non Opus Dei - Eternal Circle

8/10

Nortt - Endeligt

”Hvad fik du til jul?” – ”En depression”

8/10

Nyrst - Orsök

Ikke bare en storm i et glas vand

8/10

Obolus - Lament (EP)

8/10

Obscure - On Formaldehyde

4/10

Obscurity - Obscutiry

Obscurity er tilbage med tysk ekstrem-metal for enhver smag.

8/10

Obtain Pain - Something Dark (Demo)

7/10

Obtest - Iš kartos į kartą

6/10

Old - Down With The Nails

6/10

Old Man's Child - In Defiance of Existence

8/10