Disse fire Randers drenge celebrerer her en god gedigen blanding af Death og Black Metal. Hvis jeg skulle finde nogle referencer til stilen ville jeg pege på et band som God Dethroned. De fire numre har hver deres egen karakter og stemning, hvoraf den tunge "One With Darkness" klart vinder. Man har en masse dobbelt guitararbejde, dog drukner en smule af detaljerne i den noget mudrede produktion. Vokalerne er derimod noget af det eneste jeg ikke rigtig synes om, da disse forekommer ret monotone og uden gejst. Men som sagt en udmærket demoudgivelse, der dog lader plads for forbedringer.