Når man ligesom mig er en halvgammel oldning (ja, gu' er du så, -red), så kan man næsten ikke undgå at have stiftet bekendtskab med de sweiziske rockere. Sidst i 80'erne kunne man næsten ikke undgå at blive gjort til grin hvis man smed en Krokus sang på anlægget om det så var en af deres AC/DC hits som "Long Stick Goes Boom" eller en af deres mere hårde numre fra det fantastiske metal album "Headhunter" fra 1983, men det har altid rørt mig langsomt. Krokus er ikke blot en AC/DC plagiat som mange har gjort dem til. De minder da utrolig meget om dem, men hva' skidt, bare det lyder cool. Og det gør det igen på deres nye. Der burde være noget her for alle Krokus fans. AC/DC numrene er her samt de mere heavy af slagsen. Meget er genbrug og hørt utallige gange før, ikke desto mindre rykker de. Det er fed party rock hverken mere eller mindre.