Jorn Lande & Trond Holter - Dracula: Swing of Death

Dracula: Swing of Death

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Et vellykket samarbejde

Bag dette album er to store norske personligheder. Jørn Lande er en populær rocksanger, der har solgt over syv millioner albums på verdensplan. Trond Holter er guitarist i glambandet Wig-Wam. De to herrer har arbejdet sammen siden 2012 i Jørns band og de besluttede i 2014 at lave en rockopera om den mest berømte vampyr af dem alle, Dracula.

Resultatet er meget vellykket, om end det er en fordel at man kender historien. 

Følg historien om Dracula. Eller lad være, hvis du bare vil høre god musik.

Vi træder ind i Jorn og Tronds univers via en stille intro, med akustisk guitar og en veludført vokal. Denne akustiske guitar bevæger sig over i en elektrisk, og ender med at være et æstetisk roligt nummer. Det ændrer sig dog bagefter med en lidt mere intens intro, der ender i et solidt rocknummer. ”Walking on Water” er præget af Jorns vokal når den er bedst, og indeholder et veludført riff. 

Næste nummer er der lidt mere swing i, dog stadig med en masse god rock. Her møder vi den kvindelige vokal, Lena Fløitmoen for første gang - en god kontrast til Jorns stemme. 
Gennem albummet bliver lytteren bombarderet med catchy riffs, stilfuld rock og flotte detaljer. Introen på ”Masqurade Ball” er et godt eksempel. Her er der mange interessante elementer, som eksploderer i elektrisk guitar og intense trommer. Et eksempel på den catchy del er omkvædet på ”River of Tears”, hvor der dog stadig er noget bid i, samtidig med at det smelter godt sammen med resten af sangen. 

”Queen of the Dead” er det nummer, der har størst variation. Her går musikken fra stille klaver til solid guitar og veludførte riffs. Et varieret album, kombineret med god struktur og en solid bund, som holder musikken oppe hele vejen gennem albummet. 

Albummet er solgt som en rockopera, hvilket det også er. Men det kræver at lytteren kender historien i forvejen eller er villig til at gøre en indsats for at opleve den blodige legende fra om vampyren fra Rumænien. Musikken følger fortællingen om Dracula, men vil man historien følger musikken med og man ender med at blive bidt af fortællingen.  

En rockopera, som en rockentusiast bør holde af

Jorn Lande og Trond Holter er lykkes med en rockopera, som enhver rockentusiast bør holde af. Musikken er interessant lige fra de stille passager på ”Queen of the Dead” til den swingede melodi på ”Swing of Death”. Albummets historie er fornemt repræsenteret på albumcoveret, men det giver inspiration til dykke længere ned i Bram Stokers bog fra 1897. 

Albummets andet nummer ”Walking on Water” viser hvad der er i vente. 

Tracklist

  1. Hands of Your God
  2. Walking on Water
  3. Swing of Death
  4. Masquerade Ball
  5. Save Me
  6. River of Tears
  7. Queen of the Dead
  8. Into the Dark
  9. True love Through Blood
  10. Under the Gun