Italienske Idols Are Dead er efter sigende inspireret af gammel thrash som Metallica, Slayer, Testament og Anthrax, men bortset fra nogle af de sidste numre på debutalbummet "Mean", såsom "The Name of My Rage" og "Proud to Be Sick" spiller Idols Are Dead her primært ganske almindelig gammeldags biker-agtig heavymetal.

Albummet starter i den mere heavyrock-agtige ende, hvor numrene er meget simple i opbygningen. Senere kommer der lidt mere variation især i rytmerne, men albummet ender i et forholdsvist enkelt udtryk igen på "Twiggy".

Den tekniske side af "Mean" er o.k.: Et tight sammenspillet band og en beskidt produktion, men hvor de enkelte instrumenter går tydeligt igennem. Vokalen lægger sig op af en Anthrax-agtig æstetik og er acceptabel, uden at jeg vil gå så vidt som til at kalde den god.

Desværre er næsten alle numrene på "Mean" skåret over de samme akkorder og stemninger, og det gør albummet til en meget ensformig oplevelse. Sangmelodierne er heller ikke specielt opfindsomme – typisk lægger de sig blot op af riffet i det pågældende nummer. Albummets korte spilletid taget i betragtning er det et alt andet end godt køb, når man begynder at kede sig, inden man er nået halvvejs igennem cd'en.