Hell er et af de oprindelige NWoBHM bands og er, sammen med Iron Maiden, et af de mest indflydelsesrige bands fra den æra. Desværre blev Hells karriere ramt af financielle ulykker, og derudover blev bandet stort set ignoreret af musikpressen og musikindustrien, fordi de simpelthen var for anderledes og forud for deres tid. Da guitarist og sanger Dave Halliday begik selvmord i 1987, blev Hell opløst. Heldigvis for os er bandet for nyligt blevet gendannet og har indspillet deres bedste 80er-klassikere og udgiver dem på "Human Remains", der dermed bliver bandets debut-album.

Og, hold da op, det her er et fedt album! Produktionen er i top og musikken er tidsløs - det lyder simpelthen lige så godt med moderne produktion i 2011, som det gjorde med de tidlige 80eres undergrundsproduktion. Og dette er vel på en måde bevis for, at Hell var forud for deres tid dengang.

Der er tale om traditionel heavy metal med fuld knald på og masser af spacey ting og sager, så som en teatralsk vokal, masser af skift og underlige creepy keybaords hist og her samt mørke soundscape-introduktioner til mang eaf numrene. På mange måder har Hell på "Human Remains" meget tilfælles med King Diamond, og jeg tror, at "Human Remains" også vil være guf for King Diamond fans. Desuden er der power metal, thrash metal og speed metal elementer at spore i sange på dette album, og jeg tror mere det er et spørgsmål om, at Hell har haft indflydelse på thrash, power og speed metal bands end omvendt (nogle af sangene på dette album blev jo skrevet tilbage i 1982, skal vi huske på).

Jeg synes, det er et fantastisk album, og bare det, at Hells gamle numre, som ellers har været afgrænset til obskure demoer, er nok til ti kranier (igen, vi skal huske på, at Hell har været et af de mest indflydelserige NWoBHM undergrundsbands). Enhver metalfan med respekt for sig selv og genren bør i det mindste tjekke dette mesterværk af et tidsløst album ud.