Italiensk progressive power med thrash-elementer - ikke så vellykket.

Italienske Eversin spiller progressivt power metal med elementer fra thrash. De var indtil 2008 kendt under navnet Fuoco Faturo, men skiftede så navn, og har siden udgivet to albums. Dette, Tears In The Face of God, er deres andet album.

Kort og godt er jeg ikke særlig begejstret for dette album. I forvejen har jeg høje krav til power metal; jeg synes der skal rigtig meget til, før det ikke er kliché. Dette formår Eversin ikke at opnå, på trods af at deres musik altså er progressiv med thrash-elementer. Blandingen af at thrash-delen egentlig overdøver power-delen, og så det faktum af forsangeren gerne vil synge med power-vokal, men ikke helt er i stand til det, fungerer ikke super godt. Produktionen gør heller ikke noget godt for vokalen. Til tider virker det som om der er smidt en masse redigeringsprogrammer hen over den, i troen om at den, med en mere industrial-agtig lyd, ville lyde en smule bedre.

Dog er Eversin ret gode til det med lydeffekter, især intronummeret "For the Glory of Men" er ret vellykket med lyden af sirener, bomber der falder, og et kaldende barn. Intronummeret er også meget aggressivt lydmæssigt, og denne stil holdes albummet igennem, hvilket de skal have ros for. Der er ikke, som det ellers er tilfældet på de fleste power metal albums, en stille ballade om drager og forgangne tider. Stik i mod dette handler Eversins tekster mest om kritik af samfundet og lignende ting, og dette synes jeg også er fedt.

De fleste numre er på Tears In The Face of God lidt halv-kiksede, men enkelte er også rigtig gode, heriblandt albummets sidste nummer "Under The Ocean". Eversins stærke sider er helt klart deres aggressivitet og det, at de kan inddrage power-elementer i deres musik uden at det bliver cheesy.