Modne slagterpiger
Butcher Babies var nok en af de største overraskelser på dette års Copenhell med et liveshow, hvor bandet fik vist, at de er mere og andet end de to frontkvinder og de dertil hyrede lejesvende.
De er nemlig et band på vej frem, og nu er de ude med deres 2. album, Take It Like A Man, et album, der er mørkere og hårdere end debuten, Goliath. Bandet, der kommer fra Los Angeles, blev dannet i 2010 og består af Jason Klein (bas), Henry Flury (guitar), Chris Warner (trommer) og så de skrigende babies, Carla Harvey og Heidi Sheperd, og om det nye album har Carla blandt andet sagt, at bandet er kommet mere i kontakt med deres thrash metal-rødder i forhold til Goliath, som var mere melodisk.
Tag det som en mand, og hør pigerne skrige
Med åbningsnummeret ”Monsters Ball” sættes hælen i jorden og markerer tonen for resten af albummet, hvilket generelt synes mere thrash-inspireret og med masser af blast beats med pumpende rytmer og omkvæd, der giver én lyst til at skråle med.
”Igniter” starter med en lignende brutalitet og fastholder sit overrumplende overfald hele vejen igennem. ”The Cleansing” slipper grebet en smule og har en mere melodisk vokalsektion i omkvædet, og dette virker faktisk rigtigt godt, da det føles som en velkommen kontrast til den barskhed, der i øvrigt dominerer albummet.
Halvvejs igennem albummet kommer albummets ”sjæler”, den langsomme ”Thrown Away”, der viser bandet fra en mere sårbar side. En side bandet også mestrer, og sangen giver dig samtidig muligheden for at stikke hovedet op over vandet og trække vejret dybt ind. For der går ikke længe, før du igen trækkes under vandet og må kæmpe for at få vejret, for med ”Never Go Back” er bandet tilbage med de dunkle riffs og tekster.
”For The Fight” har en mere traditionel lyd, hvilket vil sige en blanding mellem de aggressive brutale vokaler og de mere bløde og melodiske. En kombination hvor de 2 frontkvinder synes særligt dygtige.
En stærk 2'er, der lover godt for bandets videre udvikling
Samlet set er Heidis og Carlas vokaler blevet mere aggressive og dybere, Henrys guitarriffs er blevet skarpere og tungere, mens Chris’ trommespil er blevet hurtigere og med mere dybde, og dette har givet monstret et helt nyt ansigt.
I en verden med et stadigt stigende antal af bands, glæder det mig, når et band laver et album, der er godt mixet, og det må man give Butcher Babies, for lyden er ligesom bandet helt i top. Når alt kommer til alt, synes jeg, at Butcher Babies har åbnet op for godterne og udnytter deres åbenlyse fordele på bedste vis, og derfor giver jeg også albummet 8 kranier for et solidt håndværk fra et band i fremdrift.
